Instruktører

Susanne Thomasen

Hej, jeg hedder Susanne, og her er en lille historie om hvordan jeg blev instruktør i Hopalong Liners.

Min passion  for line dance startede i 2001. Jeg var frisør på hjørnet af Ahlgade og Nygade i Holbæk.


En dejlig sommerdag, hørte jeg pludselig at der foregik noget neden for vores vinduer, som lød spændende. Jeg kiggede ned på gaden, og der var der line dance og fed musik. Forrest stod en dejlig pige med rødternet skjorte og halvlangt hår, cowboyhat og lidt westernagtig, og sagde noget til danserne på et lidt gebrokkent sprog. Det var Kitty! ( vidste ikke på det tidspunkt at Kitty var fra Holland) men tænkte: Det her må prøves, og begyndte så at gå til line dance samme efterår i Fitnesskirken på Kalundborgvej. Jeg havde forinden gået til square dance i 5 år, men stoppede da jeg synes det blev lidt ensformigt.


Vi dansede line dance i kirken om søndagen, og det blev så senere til 2 hold. Det var ikke nogen forening, men Anne Møller Andersen styrede det fantastisk sammen med Kitty. Efter et par år blev jeg spurgt om jeg kunne tænke mig at komme på instruktørkursus, og det sagde jeg ja til. Det var med instruktør Niels Poulsen fra Odense, som senere blev Verdensmester. Jeg begyndte så at have et hold i 2004.


Efterhånden blev det ret dyrt for os dansere, at danse i kirken, så i 2005 blev vi en selvstændig klub, og fik lokale på Kasernen. Jeg tog senere kursus 2 og startede også hold i Jernløse, og på Brunhøjskolen i Holbæk. På det tidspunkt var vi 5-6 instruktører rundt om i Holbæk kommune.


Sådan kom jeg ind i line dancen´s verden, og holder stadig af den. Og - heldigvis er line dance for opadgående.


Gitte Ingberg Jensen

Jeg er 54 år og har danset i 13 år og

har undervist i 12 år. Efter 1  år som danser i Hopalong blev jeg spurgt om jeg havde lyst til at blive instruktør. Det gjorde jeg og jag har været en del af klubben siden.


Jeg underviser om torsdage på let øvet hold i Hopalong. Udover det har jeg 3 hold i Roskilde Ældre Motion.